Om morgenen forlod vi Niuewe havn, Den Helder, Nederlandene i smukt vejr og blev ønsket god tur af en lille nysgerrig sæl. Turen blev dog en vejrmæssig oplevelse. Vi måtte under et par våde skyer, men radaren var vores trøst, da vi kunne se, at der ikke var flere bag dem.
Efter regnbygen var vinden med os til at få sejlene op, hvilket de kom, og vi nød det.
Da der var gået knap en time tiltog vinden hurtigt og uforventet. Vi kunne ikke se nogen årsag dertil eller prognose derpå, så for en sikkerheds skyld erstattede vi genuaen (forsejlet) med motoren. I løbet af cirka 10 minutter gik vinden fra at være stille og rolig til 20,3 m/s. Som følge heraf kæmpede vi en brav kamp med at få storsejlet ind trods en enorm modstand fra vinden, bølgerne og strømmen. Vi ærgede os meget over, at vi ikke havde gjort det tidligere og at vi var derude, men på det tidspunkt var der ikke andet at gøre end at tage kampen op.
Da det var lykkes at få storsejlet ind, vendte vi snuden mod nærmeste havn. Imidlertid begyndte vinden og bølgerne kort efter kastigt at aftage igen, så vi vendte tilbage på den oprindelige kurs. Det vi havde oplevet var vores første såkaldte squall.
Der blev ikke taget billeder under selve seancen, men da vi kom i land i Scheveningen, Nederlandene,
hvor alle havde hørt om squallen eller selv været i den, skulle der både ryddes op og inspiceres for eventuelle skader, og her er som det så ud
Desværre fandt vi en revne i storsejlet UV-beskyttelse, så sejlet måtte ned og en tur vej en sejlmager dagen efter – den fiksede han til gengæld godt, og et par dage senere og klogere gik turen så videre.
Under opholdet fik vi dog lavet lidt handy ting og sager – blandt andet endelig hængt familiebillede nummer to op, så vi er mange mennesker ombord nu, hængt opbevaringsnet op, ENDELIG puttet olie på påhængsmotoren, trukket ledninger under dørken mm.
Og så var vi da også en hyggetur på den lækre strand vi så på vej ind
