Den 16. januar begav vi os mod smukke St. Vincent, som vi ilede så hurtigt forbi på vej herned.
Øen har rigeligt med boatboys. De kommer ud når du passerer forbi, vinker ivrigt til dig og vil høre, om du ikke skal ind i netop deres bugt og ligge – eller måske lige købe noget af det de har med.
Inde i bugten, imens du er ved at lægge til, er det heller ikke unormalt med op til fem af dem klistrende op ad dig for at sælge noget (frugt, turistguide, hjælpe med at fæstne fortøjningen, informere om spisesteder osv. osv.). De er faktisk ret irriterende på førstedagen, men på anden dag plejer de at være meget mere normale og rigtig søde. Vi har prøvet rigtig mange af deres produkter, hvoraf nogle er til UG og andre en stor UPSA, men i hvert fald har vi støttet det lokale og fået mange “bedste venner”.
Denne dag havde vi regnet med en enkelt nat eller to i Cumberland Bay, men en mil syd for den var vi lige inde og vende i Wallilabou Bay, og vi blev grebet af stedet, vi måtte lige have en overnatning her først.
Dette blev det første sted for os at ligge med ankeret ude foran og så en laaaang fortøjning fra bagenden og ind på land for at blive fæstnet om et træ. Det virkede lidt absurt, men eftersom der ikke var nogen vind eller strøm lå vi rigtig godt.
Grunden til at til lige skulle herind og kigge var, som nævnt i sidste opslag, at stedet blev brugt som kulisse til en del scener i Pirates of the Caribbean 2. De få kulisser de havde brugt dengang var lukket af, så de kunne kaldes bygninger nu, og disse var turistattraktioner. Det var sjovt at se en lille bydel, som var blevet til noget på grund af dette. Vi var da også lige en tur rundt med kameraet og tage nogle “enkelte” billeder…
og Jane fandt da også lige bogen, som hurtigt blev læst.
Imens vi var der var Jane også oppe og se på et lille vandfald, som lå en kilometer fra havnen, sammen med nogle søde franskmænd. Endnu en fantastisk oplevelse med en storslået natur – selvfølgelig inklusiv gedder. Franskmændene har vi desuden mødt her i havnen hvor dette oplæg laves. Det er sjovt at vi fik fornøjelsen af at møde dem igen.
vi fandt frem til vandfaldet, som ikke var helt så stort, som vi havde regnet med…
På vejen mødte vi også en lokal som var ude og hente “ukrudsplanter” som vi knokler for at dyrke og holde i live derhjemme…
og så måtte Jane altså lige stoppe op, da hun pludselig hørte et æsel give sig til kende nede fra åen af. Hvad er det med disse enere herore? (kameraet kunne dog ikke fokusere på ham, så I må tage den på ordet)
Dagen efter, den 17. januar, nåede vi så til Cumberland Bay, St. Vincent. Igen var dette et fint sted med ankeret ude foran og så den lange fortøjning inde om en pæl.
I denne bugt blev vi gode venner både med de lokale dyr, som var flinke til at samle sig om et net vi lå lige op ad,
og mennesker. Under opholdet fik vi også virkelig støttet de ihærdige lokale, og det var rigtig gode oplevelser. Vinderen blev en hyggelig krog hvor en ældre mand, som så ud til at være fysisk begrænset, præsterede altid at smile og være igang med projekter uden hjælp.
En af de andre lokale var i øvrigt heller ikke nervøs for, gentagne gange, at fortælle, at Johnny Depp (hovedperson i Pirates of the Caribbean) elskede at komme i denne bugt og slappe af når der var en pause i optagelserne.
Efter en masse god mad og gode oplevelser forlod vi den 19. januar St. Vincent og Grenadinerne og vente tilbage til St. Lucia, som pitstop, inden vi dagen efter fortsatte til Martinique. Selvom det var en transporttur denne dag, fik vi stadig set en masse, som vi ikke havde lagt mærke til på turen sydpå – blandt andet de bjergene vi lå til ankers ved men endnu ikke havde set i dagslys
og nogle flotte klipper
Desuden blev det også en dag rig på dyreoplevelser. Først så vi suler, som gik helt amok med at fange fisk lige rundt om båden. De cirkulerede tæt ved os og skød sig ned i vandet når de fik øje på en lækker fisk. Få sekunder efter fløj de op igen få meter fra båden. Fascinerende! Og som bonus donerede de også en souvenir eller to i flydende form til båden. Efter sulerne endte vi inde i en MEGET stor gruppe af delfiner, hvor de nærmeste hyggede sig med at lege med vores bov/bovbølge.
Da vi var nået til Marigot Bay, fik vi æren af besøgende fordi vi lå så tæt op ad mangroverne. Først kom myggene, som var glade for at gensmage os, derefter nogle lokale fugle
og om natten en del bananelskende flagermus (vi havde en banan hvis skræl lige havde åbnet sig, så den duftede vist godt). Sidstnævnte blev sågar fotogene nok til at smile til kameraet efter lidt øvelse.
De var charmerende – men også nogle grissebasser!
Den 20. januar sagde vi så farvel til St Lucia og vente snuden “tilbage mod” Europa. Martinique er nemlig en af de franske øer, og vi skal love for, at kulturen er som at være tilbage i Europa. Her kan man finde oksekød samt minikopperne af kaffe, og igen er vi tilbage til et ret lavt niveau hvad engelsk angår. Destinationen blev Le Marin, som, hvis man lægger broer og bøjer sammen fylder et enormt område. Derudover ligger der en del til ankers i yderkanterne, så det er nok ikke urealistisk at sige 2-3000 både samlet her.
Da vi sejlede ind kunne vi mærke, at vi havde vænnet os til de små samfund, for vi fik begge lidt klaustrofobi. Heldigvis hjalp det, da vi havde fået en bøje, for der er god plads over til de omkringliggende, og det er et meget hyggeligt sted. Specielt Jesper er lykkelig over at være tilbage hvor oksekød er let at finde :D.
Vi regner med at blive liggende her til på søndag (27/1), da vi har storsejlet oppe hos en sejlmager for lige at få lappet et lille sted hvor syningen var gået. Derefter går turen videre til Dominica. Da nogle af jer er lidt forvirrede over vore tidsplaner her i Caribien, så kan vi fortælle, at vi regner med at følge ø-cirklen, som går nordpå og derefter vestover, for til sidst at sejle direkte ned til Panamakanalen med henblik på at være der cirka 1. marts.
Rigtig god weekend!
